upzide-art skaber liv på dine vægge

Inspiration

Stil:

Mine billeder falder ikke sammen med væggene. Tværtimod "bryder" de ud og fanger øjnene. Dette skyldes farverne, kontrasterne og de formgivne elementer. Det er vigtigt at vælge netop mine billeder udfra forståelsen, at disse ikke er tilbagelænet "pynt". Der findes mange kunstnere som arbejder dygtigt med kompositioner i harmoni. Disse billedtyper kan med fordel vælges såfremt rummet skal fremstå med afmålte farve- og form-indtryk.

Men hvis du ønsker at billederne gerne må spille en mere aktiv rolle, kan du roligt vælge et billede eller flere hos mig.

Baggrund/Vægge:

Alle Billeder kan hænge på hvid væg.

Mange af billederne har mørk bagrund. Disse kan hænge på både hvide vægge og vægge i lyse farver, som f.eks. ferskenfarve, lyse gule, lyse blå og andre dæmpede nuancer.

Hvor:

Stort set alle rum, men naturligvis i stuen, entreen og soveværelser.

Desuden større rum, som kantiner og mødelokaler.

Det er ingen skam at blande forskellige malerier med forskellige kunstnere i rummene. Tag det som en spændende og sjov opgave at "komponere" og indrette rummene efter smag og behag.

Skriv til mig hvis du har spørgsmål. Evt. hvis du ønsker gode råd til placering af billederne.

Du kan også spørge til hvad jeg måtte have af billeder som ikke er vist på hjemmesiden.

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use